
Truende mand går rundt om 5-årig pige - så får hun hunden til at angribe med speciel kommando
Hunde er fantastiske kæledyr til familier, da de er trofaste, loyale og i mange tilfælde er de som familiemedlemmer. Men hvis man ikke træner/opdrager dem godt nok, kan de også blive meget aggressive.
Det er dog ikke tilfældet med venneparret i videoen nedenfor, da hunden Arko og 5-årige Lyla er bedste venner. Men Arko er ikke en helt almindelig familiehund, da han lystrer pigens kommando, hvis hun beder hunden om at angribe en truende mand, hvilket vi ser et eksempel på i videoen nedenfor.

For her viser far Khaled nemlig et eksempel på, hvad han og resten af familien går og arbejder med til dagligt. Familien har nemlig en hundekennel, «Protection Dogs Plus», i amerikanske New Hampshire, hvor de træner hunde til at blive familiemedlemmer og servicehunde. Her træner de schæferhunde og belgisk malinois, som er to af de bedste hunderacer, når det kommer til at optræne dem til at beskytte mennesker. Khaled Behisy står for træningen og ejer ligeledes kennelen.
Fokuset er altså rettet mod at træne vagthunde, der også fungerer som perfekte familiehunde, og dermed skal de blive det mest pålidelige vagthunde, man kan ønske sig.
Khaled selv siger, at hans 5-årige datter Lyla er fuldkommen tryg omkring hundene, og at hun absolut ikke frygter at deltage i træningen, skriver Animal Channel.
Det ser vi et tydeligt eksempel på i videoen nedenfor, hvor Khaled cirkler truende omkring sin egen datter, hvorefter Lyla beder hunden angribe træneren - alt for at demonstrere, hvor effektive vagthunde de træner.
Videoen nedenfor er blevet set mere end 5 millioner gange på Facebook - se selv og lad dig fascinere af den 5-årige Lyla.