
Hunden sidder fast, men smiler stadig stort - se nu, når han takker sine redningsmænd
Hunden Sowie var så uheldig at blive fanget i hegnet, og kunne ikke selv komme fri. Men det gjorde ham ikke ked af det. Han ventede tålmodigt på brandvæsenet, som kom for at skære ham fri, og kvitterede ved at give dem en stor tak.
Hunde kan være meget nysgerrige, og har også en tendens til at komme i problemer, uden de selv er klar over det. Denne labrador har på den hårde måde lært, at han skal være forsigtig, når han leger. For når det kommer til stykket, er han ikke længere en hvalp, og er derfor alt for stor til at klemme sig ind visse steder.
Hunden pressede hovedet gennem hegnet ude i haven, og kunne ikke selv komme fri. Han havde desperat brug for hjælp, og brandvæsenet i hans hjemby i Mexico kunne heldigvis uden de store problemer komme den stakkels hund til undsætning.
Ifølge El Heraldo de México var hunden Sowies ejere ekstremt bekymrede, da de var bange for, at brandmændene ikke kunne skære ham fri uden at påføre hunden skade.
Selvom ejerne var bekymrede, udviste hunden en helt anden ro, og virkede faktisk til at smile af hele situationen.
For ham var det ikke et problem, og han stolede fuldt ud på sine redningsmænd.
Heldigvis formåede brandmændene at skære hunden fri uden store problemer, og straks efter redningsaktionen hoppede Sowie rundt og legede lykkeligt, som om han ville takke sine redningsmænd!