
Hjerteskærende historie: Orangutangen Pony blev sminket som kvinde - og brugt som sexslave
For 15 år siden blev orangutangen Pony reddet fra fangenskab, hvor hun var lænket fast til en madras og solgt som sexslave. Men selvom orangutangens historie er tragisk, kan vi allerede afsløre, at hun lever et godt liv i dag.
Orangutangen Pony blev skilt fra sin mor kort efter fødslen, hvorefter hun blev bragt til et bordel i Kereng Pangi i Indonesien. Her blev hun holdt fanget i en kælder af bordellets kvinder, og hun var skrækslagen for mænd, hvilket er fuldt forståeligt med tanke på de grusomheder, hun har været udsat for. Det skriver The Sun.
På bordellet blev Pony sminket som en kvinde og tvunget ud i prostitution i flere år. Hun blev også barberet, og de gav hende tøj og smykker på - alt sammen for at få hende til at fremstå mere "lækker" for de mange mænd, der besøgte bordellet og betalte for at voldtage hende.
Flere af områdets mænd fandt det åbenbart attraktivt at få muligheden for at voldtage en orangutang, der var sminket som en kvinde, og derfor betalte de lidt penge for at tilbringe tid sammen med Pony.
Efter flere års pres fra internationale og lokale dyreorganisationer valgte lokale myndigheder endelig at undersøge prostitutionen af Pony.
Og i slutningen af 2003 stormede 35 bevæbnede betjente bordellet for at befri Pony, og selv om bordellets ejere først nægtede at aflevere hende til myndighederne, lykkedes det heldigvis politiet at redde orangutangen.
”Det var helt forfærdeligt. Hun var en sexslave - Det var grotesk,” lød det fra Michelle Desilets, der er direktør for Borneo Orangutang Survival Foundation i England ifølge den britiske avis Metro, da Pony blev reddet.
"Jeg blev forfærdet, da jeg opdagede, at at de brugte hende til prostitution. Måske var det naivt af mig at tro, at det ikke var muligt for et menneske at gøre sådan mod et dyr,” har Lone Droscher-Nielson fra redningsgruppen sagt ifølge The Sun, skriver La Vanguardia.
Pony var i en forfærdelig fysisk tilstand, da hun blev reddet. Eftersom hun var blevet barberet stort set dagligt i flere år, gik der lang tid, før hendes pels begyndte at vokse ud igen. Og da hun ikke havde haft pels, som beskyttede hende, havde hun flere myggestik og andre hudskader.
De mange voldtægter havde også efterladt hende med svære traumer.
“Når en mand gik nær hende på internatet, gik hun hen i et hjørne og tissede. Hun var skrækslagen for dem,” fortalte Karmele, chef for dyreorganisationenInternational Animal Rescue.
Organisationen BOS valgte at overtage behandlingen af Pony, da de bedst kunne hjælpe hende. Her fik hun masser af mad, tryghed og kærlighed, men på grund af den grusomme mishandling, og fordi hun blev skilt fra sin mor som unge, ville hun ikke overleve i det fri.
”De første små skridt var at få hende til at stole på os i hendes nye hjem. Vi prøvede at holde mænd væk fra hende, da hun var bange for dem,” fortæller Lone Droscher-Nielsen, der var med til at redde Pony og fortsætter:
”Efter hendes karantæne blev hun ført ind i en skov med andre unge orangutanger. Stadig kun kvinder. Langsomt begyndte hun at komme sig, og så blev mandlige plejere langsomt introduceret for hende. Hun virkede ikke til at være bange for dem længere, og hun var glad for det selskab hun havde,” fortæller hun.
Og lidt over 15 år efter, hun blev reddet fra bordellet, lever hun i et naturreservat med syv andre orangutanger, hvor hun endelig har lært at leve et normalt liv som orangutang væk fra de traumer, hun blev udsat for på bordellet.
Det gør helt ondt at læse om de grusomheder, som stakkels Pony har været udsat for. Men vi er dog glade for, at nogle godhjertede mennesker kom hende til undsætning, og at hun nu kan leve et liv uden mishandling. Enig? Så del artiklen med dine venner!