fredag, 2 april 2021

Moren fik et  chok, da hun så sin datter efter fødslen - nu fortæller hun sin rørende historie

Historien om Lille Brenna er en historie om at overvinde forhindringer, der kan forekomme uoverskuelige - men også et eksempel på, hvor vigtigt ubetinget kærlighed fra forældre er.

Courtney og Evan Westlake gjorde alt på den traditionelle facon: de blev gift, hvorefter de fik deres første barn, en søn ved navn Connor. Et par år senere blev Courtney gravid igen, denne gang med parrets første datter. Den lille familie var utroligt glade og forventningsfulde over den kommende familieforøgelse, og ventede i spænding på at møde hende.

Alt virkede til at være i skønneste orden - lægerne holdt grundigt øje med fosteret gennem hele graviditeten, og den lille pige syntes at vokse normalt. Evan og Courtney havde også et navn klar til deres lille datter: Brenna. Det skriver The State Journal Register.

Endelig kom dagen, hvor forældrene skulle byde lille Brenna velkommen til verden. Men da deres datter tog sine første åndedrag, så forældrene, at hun var dækket af tykke hudflager. Hun kunne næsten ikke bevæge sig, hendes kropstemperatur var skyhøj og hendes hud var dækket af sår.

Både Courtney og Evan blev sønderknuste, da lægerne fortalte dem, at deres datter led af den sjældne hudsygdom harlekiniktyos, en sygdom, der får kroppen til at producere ny hud cirka 10 gange hurtigere end normalt. Sygdommen skaber en rødmen over hele kroppen og påvirker også øjne, mund, næse og ører. Sygdommen er uhelbredelig og oftest dødelig.

Brenna havde brug for intensiv behandling med det samme, og selv da var det usikkert, om hun ville overleve.

Der skulle gå hele to uger, før Courtney endelig fik lov til at holde sin datter i armene for første gang. Men på trods af modgangen gav familien aldrig op. De var overbeviste om, at Brenna ville overleve - og det gjorde hun også!

Storebror Conner bød sin lillesøster velkommen med åbne arme, og efter flere ugers indlæggelse på hospitalet fik familien endelig lov til at tage hjem.

I dag er Brenna 7 år gammel, og hun har allerede bevist, at hun er et levende mirakel. Brennas hudsygdom kræver daglig pleje, og folk stirrer ofte på hende, når hun går rundt offentligt. Nogle gange stopper forældre på legepladsen endda deres børn fra at lege med hende, noget som mor Courtney ønsker, at de ville lade være med.

–- Hvorfor prøver forældre at undgå samtaler om mennesker, som ser anderledes ud? Hvad er de bange for? De kunne bare komme hen til os og spørge, hvor gammel Brenna er. Hvorfor gør de afstanden mellem os så stor? Hvorfor tager de os ikke som et positivt eksempel og lærer deres børn, at andre børn kan se anderledes ud, og at det ikke behøver at være noget dårligt? Når et barn spørger, hvorfor Brenna er så rød og opsvulmet, hvor kan de så ikke bare være ærlige og sige: ‘Det ved jeg ikke, men det er ikke så vigtigt, hvordan nogen ser ud. Vi er alle unikke, ikke?’, siger Courtney.

Der er ingen kur mod harlekiniktyos, så Brenna er nødt til at leve med sygdommen resten af livet. Derfor arbejder Courtney og hendes familie dagligt en indædt kamp for at få offentligheden til at acceptere Brenna for den, hun er - for det fortjener hun.

Hunden venter trofast hver dag på postmanden Martin - hvad han så gør vækker stærke reaktioner

Nyeste mode til mænd: "Abehale-skæg" - var det noget for dig?

10 glemte lærdomme fra "gamle dage" - som nutidens unge kan lære meget af

42-årig mand har dumpet teoriprøve 157 gange - har ENDELIG fået sit kørekort!

Hjertevarmende øjeblik: Elefant genkender dyrlægen, der behandlede ham 12 år tidligere

Se elefantens vidunderlige reaktion – da han genforenes med sin bedste ven

Hunden Tilly blev født med en kort rygsøjle - ved ikke, at hun er "anderledes"

Hunden Edna finder altid den blødeste hund - og tager så en lur på dem

Her er "verdens dårligste hyrdehund" Nelson - se nu fårenes reaktion, når han vender sig om

Cirkusløven Mufasa har været lænket i 20 år - se nu reaktionen, når han endelig slippes fri

Tyve ville dræbe kvindens heste - men så kommer to hunde ud fra mørket

Kvindens fødsel går ikke som planlagt - så ser lægen den 12-årige pige og råber: "Gør dig klar!"