
Hund lokker herreløs killing med sig - så afslører kameraet, hvad vovsen gør med den lille
Hunden Hazel bor sammen med sin ejer Monica Burks i Texas, USA. Hun er en af de mest hjertevarme, glade småhunde i verden - og har et hjerte af guld.
Hazel er meget velopdraget, og plejer derfor at gå sine egne ture omkring huset for at gå på toilet. Monica åbner ganske enkelt havelågen og lukker hende ud - hvorefter Hazel vender tilbage et par minutter senere.
Men da Hazel var på en af sine toiletture for et stykke tid siden, kom hun ikke tilbage. Monica løb derfor bekymret ud for at finde hende - men opdagede så noget, som hun ikke havde forventet.
Hazel kom gående mod huset, og med sig havde hun en ny lille ven. På sin toilettur havde hun fundet en forladt killing, som hun valgte at tage med hjem. Hun guidede killingen hele vejen hjem, og gøede så lidt for at få Monica til at forstå, at den var sulten og havde brug for hjælp.
– Det er et bevis på, hvilken smuk sjæl hun har, siger Monica og fortsætter: Hendes moderinstinkter blev aktiveret, det er virkelig fantastisk!
De ventede længe på, at en potentiel ejer skulle komme for at lede efter killingen, men det skete aldrig. Derfor døbte Hazel og Monica killingen til Sheba, og Monicas søn adopterede hende.
Hvor var det godt, at det hele fik en lykkelig slutning. Godt gået af den søde Hazel!