
Lille dreng overlever voldsomt hundeangreb - nu mobbes han med sit udseende
Lad os alle lære noget vigtigt af denne historie. Ét mobbeoffer er et mobbeoffer for meget.
Mobning blandt børn og unge er en af de største, naturlige årsager til død blandt børn, og alt for mange børn udsættes for dette.
Det spiller ingen rolle, hvilken by man bor i, eller hvilket land mand lever i. Mobning i alle aldre er desværre alt for normalt, og for denne lille dreng, Ryder Wells, fra North Carolina, USA, har mobning desværre præget hans liv på det seneste.
Årsagen til mobningen er Ryders udseende, og det måske allermest sørgelige ved historien er, at der er en forfærdelig tragedie bag det hele.
I 2015, da Ryder blot var et par måneder gammel, blev han angrebet af to rottweilere, hvilket gav ham ar for livet.
Han mistede halvdelen af ansigtet, fik tænderne knust, brækkede armen og fik en punkteret lunge.
Hans familie troede ikke, at han ville overleve angrebet, men den lille figther kæmpede sig igennem, og har siden gennemgået over 50 operationer.
Man kunne godt få den tanke, at lille Ryder ville blive mødt af en masse kærlighed efter den traumatiske hændelse, men det var ikke tilfældet. I stedet har han fået masser af ubehagelige kommentarer og blikke fra både børn og voksne.
– Når vi er i parken, er der børn, der peger og råber 'monster', mens de peger på ham, hvorefter de løber væk, siger drengens mor, Brittany, til The Mirror.
– Da vi var i supermarkedet for et par dage siden, var der en, der råbte 'ad' og stirrede i foragt på ham. Det er hårdt, og det knuser mit hjerte som forælder efter alt det, han har oplevet, at mennesker ikke kan være søde på grund af noget, som han ikke selv er skyld i.
Mor Britanny påpeger dog, at Ryder er en figther, som nægter at lade sig slå ud af de mange ubehagelige kommentarer. Hun indrømmer dog, at hun er bekymret for, hvad der kommer til at ske, når han skal begynde i skole.
- Han bruger briller og bærer en hat, og nogle gange bøjer han hovedet ned for at skjule sit ansigt. Men jeg siger bare til ham hver dag, at han er smuk. Anderledes er smukt, og det er okay at være anderledes.
Ved at dele Ryders historie håber moren at sætte fokus på, hvor skadeligt mobning kan være, og at forældre bør tale med deres børn om, at det er acceptabelt at være anderledes.
– Jeg trøster ham så meget, som jeg kan, men jeg er rædselsslagen for, at han skal begynde i skole. Der vil altid være et par børn, der ikke er venlige.
Lad os alle lære noget af denne historie. Vi har alle et ansvar for at være venlige over for vores medmennesker og frem for alt et ansvar for at opdrage fremtidens voksne til at være godhjertede medborgere.
Du er smuk, som du er, Ryder. Lad ikke mobberne få dig til at tro andet.