Kunde nægtede at betale for håndværkers arbejde: Så tog han en vild hævn

26 august, 2023

Som håndværker for venter man, at kunder betaler for arbejdet, når det er overstået. Men desværre findes der uærlige kunder, der ikke tøver med at løbe fra regningen.

Netop det skete for en håndværker i Swords ved Dublin i Irland. Han var ikke blevet betalt efter et veloverstået job, og valgte derfor at tage hævn: med en motorsav. Det skriver Daily Star.

Håndværkeren havde i en lang periode kæmpet en sej kamp med et få sine penge. Men en dag fik han ganske enkelt nok. Han tog sin motorsav og kravlede op på taget af det hus, hvor han havde udført arbejdet.

Herefter begyndte han så at save i taget, mens han råbte et utal af voldsomme eder og forbandelser rettet mod kunden, der ikke havde betalt.

Reddit

“Det her er, hvad der fucking sker, når du ikke betaler din forbandede regning,” råbte han også, mens han fortsatte med at ødelægge taget med sin motorsav.

Husets ejere fik selvfølgelig lidt af et chok, da de hørte lyden af motorsaven, og skyndte sig derfor at komme ud for at se, hvad der skete.

Da håndværkeren fik øje på dem, holdt han sit motorsav op i luften, hvilket nærmest lignede en scene fra ‘The Texas Chainsaw Massacre’. 

Selvom de fandt deres telefoner for at forevige det hele, blev den rasende håndværker bare ved med at ødelægge taget.

Videoen er siden gået viralt på Reddit, hvor en bruger blandt andet skriver:

“Jeg så den her håndværker ved huset. Han satte flere store skilte op, hvor der står ‘(gadenavn og husnummer) betaler ikke for byggearbejde’. Han parkerede også sin varevogn med et skilt i vinduet. De er blevet godt advaret”.

Her nedenfor kan du se den virale video. Hvad tænker du om håndværkerens drastiske metoder? Giv din mening til kende i kommentarfeltet på Facebook!

Fella in Swords Co. Dublin didn’t pay his builder.
by u/theenchantedarsehole in ireland