onsdag, 10 februar 2021

I 1977 cyklede han over 9.000 km til Sverige for at finde sit livs kærlighed - sådan har de det 44 år senere

Følgende historie er som taget ud af et eventyr, og beviser om noget, at kærlighed ved første blik eksisterer.

Pradyumna Kumar Mahanandia kom til verden i 1949 i landsbyen Angul i Indien. Han blev anset som en af de 'kasteløse' i det indiske kastesystem, han var med andre ord 'uren'. Kvinden, der flere år senere endte med at blive hans kone, Charlotte von Schedvin, er født i Sverige i en overklassefamilie.

Parrets kærlighedshistorie er inspirerende og hjertevarmende, og selvom de har haft et langt og lykkeligt liv med flotte karrierer og børn, så er det rejsen, som Pradyumna foretog i 1977, der gør deres historie helt speciel.

For Pradyumna var nemlig så opsat på at finde sit livs kærlighed, at han valgte at cykle mere end 9.600 kilometer fra Indien til Sverige for at finde Charlotte.

Selvom Pradyumna var 'kasteløs', havde han en kærlig barndom med gode forældre. Han gik i skole og var i fuld gang med at tage en uddannelse for at forbedre sin livssituation, men det lå aldrig i kortene, at han flere år senere skulle møde Charlotte og ende med at flytte til Sverige.

Som 19-årig besluttede en ung Charlotte at rejse til Indien for at udforske landet, da hun gerne ville holde et sabbatår efter gymnasiet.

Hun havde altid været fascineret af Indien, og under rejsen hørte hun om en kunstskole i Delhi, hvor en ung talentfuld mand kunne tegne portrætter på 10 minutter. Forventningsfuld om at få lavet et smukt portræt besøgte hun kunstskolen.

Sådan mødte Charlotte og Pradyumna hinanden for første gang. Det var den 17. december 1975, og ifølge dem var det kærlighed ved første blik. Det unge par blev gift et par uger senere.

Men Charlotte var nødt til at vende tilbage til Sverige. Hun skulle hjem for at begynde sine studier. I et år sendte det unge par kærlighedsbreve til hinanden for at holde kontakten ved lige, og håbede på en snarlig genforening.

Men afsavnet blev for meget for Pradyumna, han var fast besluttet på at besøge sin elskede kone i Sverige. Han havde ikke råd til en flybillet, men det så han ikke som en forhindring, og besluttede i stedet at tage cyklen.

Med lidt over 500 kroner på lommen satte han kurs mod Sverige den 22. januar 1977. Han cyklede omkring 70 kilometer hver dag på en gammel 'havelåge', og ankom den 28. maj til Borås i Sverige.

På den lange cykeltur kørte han blandt andet gennem Afghanistan, Iran, Jugoslavien og Tyskland.

Ikke overraskende var Charlotte lykkelig over at blive genforenet med Pradyumna, og siden da har parret været uadskillelige.

De blev gift igen i Sverige og fik børn. Pradyumna arbejder i dag som kunstner, mens Charlotte er musiklærer. De elsker naturen, arbejder for at skabe en bedre verden og siger, at de i dag er mere forelsket end den dag, de mødte hinanden for 44 år siden!

Om noget viser dette, at ægte kærlighed eksisterer, og et er en virkelig hjertevarmende kærlighedshistorie, som spreder håb til alle!

Mand brækker nakken og besvimer i sneen - 20 timer senere ser de, hvad hunden har gjort

Mand adopterer kræftsyg hund, så den kan opleve ubetinget kærlighed før sin død

Desperat hund er fanget i brønden - se nu reaktionen, når hun endelig bliver reddet

Hunden er radmager og ligger døende ved vejen - gennemgår utrolig forvandling på 2 måneder

Kameraet afslører hvad manden gør ved gadehund - nu er videoen set af millioner

Killing vinder kvindens hjerte og bliver adopteret fra internat - selvom hun skulle adoptere en hund

Forkælet hund stjæler forsædet fra kvinden - men se nu reaktionen, når vovsen vender sig om

Blind hund levede på gaden i 10 år - en dag føler han en venlig hånd på hovedet

Kvinden køber hund af de tidligere ejere - men da hun fornemmer stanken, ringer hun straks til politiet

Kat kommer hjem med brev i halsbåndet - men så opdager ejeren, hvad naboen har gjort

Dyrlæge redder hest med sammenlænkede ben - dyrets reaktion vækker stærke følelser

Superopskrift: Gin&Tonic-kaffe er det perfekte alternativ til gløgg for at holde varmen