Lolita, der blev kaldt “verdens mest ensomme spækhugger”, døde i sidste uge alene i sit lille bassin, hvor hun var indespærret i 50 lange år. Nu er billeder, hvor hendes lig bæres ud af bassinet, blevet frigivet.
Lolita, der også gik under navnet Tokitae, døde fredag i sidste uge i en alder af 57 år. I dagene op til sin død havde spækhuggeren oplevede tegn på stort ubehag, og ifølge en talsmand fra Miami Seaquarium var det tydeligt, at den store spækhugger desværre snart skulle gå bort.
Lolita nåede dermed ikke at blive frigivet i naturen. Hvilket ellers havde været planen, da den store spækhugger inden 2025 skulle slippes ud i et habitat i den nordvestlige del af Stillehavet.
Men det nåede desværre aldrig at ske, og den 57-årige spækhugger endte med at tilbringe store del af sit liv alene i et lille bassin, der blot var 24 meter langt, 11 meter bredt og 6 meter dybt.
Her nedenfor kan du se de hjerteskærende billeder, hvor liget af Lolita bliver båret ud fra dyreparken.
Det er tragisk, at det hele endte, som det gjorde. Heldigvis kan man se, at der er store forandringer på vej i marineparker, og at det tyder på, at disse majestætiske spækhuggere ikke længere skal være en del af underholdningsindustrien.
Det er dog hjerteskærende at tænke på, at Lolita ikke nåede at nyde et par år i friheden efter at have tilbragt 50 år i fangenskab. Hendes krop og sind gav ganske enkelt op til sidst efter at have levet i ensomhed i flere årtier.