
Far i shitstorm efter han lod sin datter lege med pytonslange- læs hans forklaring her
En far er endt i en shitstorm på de sociale medier, efter at han har lagt en video op med sin lille datter, der leger med familiens pytonslange.
Vi ved ikke, hvad denne far tænkte, da han delte en video med sin datter, der legede med familiens kæledyr. Måske ville han bare som så mange andre vise en sød video med et kæledyr og en baby, som er så populært på de sociale medier? Men det gik ikke, som han havde forventet.
Den fire meter lange burmesise pytonslange, Nay-Nay, bor med sin menneskefamilie i White Lake, Michigan i USA.

Far Jamie Guarino har haft Nay-Nay, siden slangen var lille, men nu er den vokset op til en stor slange, der potentielt kan dræbe uden de store problemer.
Men Jamie behandler sit kæledyr, som var det en krammeglad bamse, og lader slangen lege med parrets tre døtre.
For nylig lagde han en video op med sin 14 måneder gamle datter, der leger med Nay-Nay, og der gik ikke længe, før han endte i en shitstorm på de sociale medier.

Men Jamie, som har haft slanger, siden han var 16 år, vil ændre vores negative fordomme om netop slanger.
Videoen viser hans datter, som er et lille barn, ligge på gulvet, mens slangen glider over hende, hvilket har fået mange til at reagere voldsomt.
”Denne fyr elsker slanger, hvilket er helt fint, men det har gjort ham blind for det faktum, at det er og forbliver et farligt dyr, især for børn", skrev en Youtube-bruger.

Men Jamie forstår ikke den hårde kritik og mener, at man ikke bør være så fordomsfuld omkring slanger.
”Til de af jer, der muligvis ser denne video som ansvarsløs eller farlig, tag lige et øjeblik for at tænke det hele igennem. Vurder ikke ud fra frygt eller noget, du ikke forstår. Slanger kan være og er kærlige dyr", siger Jamie til sin Youtube-kanal SnakeHunters.
Hvad synes du om dette?