Dansk kommune advarer: Der er menneskelort i vandet

10 juli, 2023

Når solen skinner, temperaturen er høj og man har sommerferie, er der næsten intet bedre end at hoppe i vandet for at køle sig af.

Men hvis du bor eller er på ferie på Sejerø, og du bliver ramt af lysten til at hoppe i vandet, så bør du læse med her.

Kalundborg Kommune har nemlig sendt en pressemeddelselse ud, hvor man fraråder at hoppe i vandet på det sydlige Sejerø.

En målestation har nemlig registreret for høje niveauer af E.coli og intestinale enterokokker, som også er bedre kendt som lortebakterier, i vandet. Det skriver B.T.

Derfor er det også sundhedsfarligt at bade i vandet, og Kalundborg Kommune ved på nuværende tidspunkt ikke, hvornår vandglade strandgæster i området kan tage en herlig svømmetur igen.

Hvis du alligevel trodser de advarselsskilte, der advarer mod ikke at hoppe i vandet på sydlige Sejerø, er der overhængende risiko for at få diarré samt voldsom opkast.

Kalundborg Kommune bekræfter ligeledes i pressemeddelselsen, at man har bestilt nye prøver af badevandet, og at man ikke kender årsagen til det forhøjede niveau af lortebakterier i vandet.

Lad denne artikel stå som en advarsel til alle, der påtænker at hoppe i vandet på Sejerø – lad være, da det potentielt kan føre til voldsom diarre og opkast!