
Babyen vejede 7200 gram og skabte overskrifter i 1983 - nu er han blevet voksen og ser sådan ud
Da 24-årige Patricia Clarke blev gravid i 1983, vidste hun allerede, at hendes barn i maven ville blive stort.
Hun havde nemlig allerede født en usædvanlig stor baby tidligere, og vidste derfor, at det lå i familiens gener. Men med det sagt havde hun aldrig i sin vildeste fantasi forestillet sig, hvor stor babyen endte med at blive.
Patrica fødte Kevin Robert Clark, der vejede 7.250 gram ved fødslen!
På det tidspunkt var kan ikke bare den største baby nogensinde født på Community Memorial Hospital, men måske endda det største barn i hele delstaten New Jersey.

Selvom Kevin var for stor til at kunne være i en almindelig barneseng og børnetøj, var drengen til forældrenes store lettelse helt sund og rask.
Selvfølgelig gik der ikke lang tid, før hans usædvanlige størrelse fangede mediernes interesse. Han skabte overskrifter i aviser landet over, og han inspirerede et indslag i "Saturday Night Live" og fik omtale i "Good Morning America".

Ifølge New York Post var han 1,70 meter høj som 12-årig, og da han begyndte i gymnasiet, var han 1,95 meter. Men han stoppede ikke med at vokse.
"Der går ikke en dag, uden at nogen spørger mig, hvor høj jeg er", siger Kevin.
Han fortæller også, at han elsker at lave sjov med folk, når de spørger om hans højde.
"Når folk spørger, om jeg spiller basketball, spørger jeg, om de spiller minigolf."

I dag er Kevin 35 år gammel, og bor sammen med sin 1,82 høje kone og deres grand danois.
Han har lært at leve med, at han er større end de fleste, og er i dag 2,06 meter høj og bruger en størrelse 52(!) i sko.
Her nedenfor kan du høre mere om hans utrolige historie: