tirsdag, 9 oktober 2018

Ekstra meget julehygge: DR disker op med syv julekalendere i år

Til december byder DR på hele syv julekaldendere, hvor børn blandt andet kan forvente eventyrlig julehygge og de voksne sature.

DR byder blandt andet på et glædeligt gensyn med "Bamses julerejse", Rytteriet kan ses i en adventskalender for de voksne, og så kommer der den helt nye julekalender, "Theo & Den magiske talisman". Det skriver DR i en pressemeddelelse.

– Vi har et bredt udvalg, så der er noget for både store og små at samles om i december. Vi kommer bredt omkring – lige fra en hel nyproduceret julekalender for hele familien til gensynsglæde med “Bamses julerejse”.

– Vi håber med de mange forskellige tilbud, at man på tværs af generationer vil opleve, at der er noget at samles om, grine af og tænke over i juletiden, siger DR’s tv-chef, Emma Kronqvist, til dr.dk.

DR's nye satsning: "Theo & Den magiske talisman”

I år sender DR også den nye julekalender “Theo & Den magiske talisman”, der sendes på DR1. Den handler om drengen Theo, hvis eneste og bedste ven er morfaren Harald.

Morfaren falder om lige inden jul, og derfor er Theo tvunget til at rejse ind i den magiske verden Thannanaya sammen med sin ven Simone for at få sin elskede morfar tilbage.

Den nye julekaldenders roller spilles blandt andet af Broen-skuespilleren Sarah Boberg, Badehotellet-stjernerne Jens-Jacob Tychsen og Bjarne Henriksen samt den unge skuespiller Safina Coster-Waldau, som er Nikolaj Coster-Waldaus datter.

De mindste juleseere kan også hygge sig med den svenske julekalender "Selmas Saga", der er en klassisk julekalender med masser af sne, magi og eventyr. For de lidt større seere sendes der "Klassens perfekte jul". 

De glade gensyn og helt nye julekalendere kan ses på alle DR’s kanaler: DR1, DR2, DR Ultra, DR Ramasjang og DRTV. 

Alle årets julekalendere på DR:

”Theo & den magiske Talisman”, 1.-24. december kl. 19.30 på DR1. I forlængelse heraf sendes et eftershow på DR Ultra kl. 19.55 med julekalenderens medvirkende.

”Selmas Saga” (fra 2016), 1.-24.  december kl. 17.00 på DR Ramasjang.

”Ramajetternes Jul” (fra 2017), 1.-24. december kl. 17.20 på DR Ramasjang.

”Onkel Rejes Julefis”, 1.-24. december kl. 17.00 på DR Ramasjang.

”Klassens perfekte jul”, 1.-24. december kl. 17.50 på DR Ultra.

”Bamses julerejse” (fra 1996), kan ses fra den 1. december kl. 6.00 på DRTV.

”Rytteriets Jul” (fra 2016), sendes de første fire søndage i december på DR2 klokken 21.30. 

Vi glæder os allerede til at julehygge foran fjerneren med disse fantastiske julekalendere! Hvilke skal du se?

Her genforenes den forældreløse chimpanse Limbani med sine plejeforældre i en følelsesladet video

Pensionisterne var bange for at ende på plejehjem: Flyttede ind i små huse på hjul

Travlt postbud banker på døren - men da han vender sig om får han sit livs overraskelse

Hjemløs mand bliver behandlet på hospitalet - pludselig opdager de, at han ikke er alene

8 alarmerende symptomer på diabetes - som du aldrig må ignorere

Pensionist sætter sig ned i flyet: Så forlanger flyselskabets direktør at hun forlader sin plads

Ejer chokeres da hunden bider hende i armen – indser straks at det er et spørgsmål om liv eller død

10 hunderacer så søde, at man næsten får huller i tænderne af at se billederne!

Gorillaen har lige født en unge - nu er den stolte mors reaktion gået viralt

Forskning afslører: Et glas rødvin har samme effekt på kroppen som en times motion

Tyve brugte en haveslange til at stjæle benzin fra bussen: Kom til at suge fra toilettanken

Forskerne afslører: Børn født i december er sødere og sundere