Parret blev gift 18 timer før brudens død: Nu hyldes billederne verden over

Parret blev gift 18 timer før brudens død: Nu hyldes billederne verden over

onsdag, 3 januar 2018


Mange af os havde allerede som barnsben en drøm om at stå i en smuk hvid kjole med en vidunderlig mand ved sin side foran venner og familie for at afgive bryllupsløfter til sit livs udkårne.

For Heather Lindsey så det ud til, at hendes livslange drøm ikke skulle gå i opfyldelse, men takket være en vidunderlig mand og hjælp fra hendes familie og venner, fik hun muligheden for at blive gift få timer før sin død.

31-årige Heather fik konstateret brystkræft for et år siden, og med de tragiske nyheder ændrede kæresten David alle sine fremtidige planer for sit frieri, og friede til hende med det samme, skriver The Sun.

Parret kunne ikke vente med at blive gift, men sygdommen viste sig at være en større trussel end først antaget. For kræften havde spredt sig til hendes lymfekirtler, og senere spredte den sig også til hendes lunger og hjerne.

Blot få dage før de skulle holde jul sammen, blev Heather indlagt på hospitalet, hvor David fik den hjerteskærende besked, at de var nødt til at fremrykke deres bryllup, hvis de skulle nå at blive gift.

Takket være hjælpen fra parrets venner og familie formåede de at få planerne til at gå op i en højere enhed, og blot få dage senere blev de gift i hospitalets kapel.

– Det øjeblik var som “Døden, jeg er ikke bange for dig! Jeg er så forelsket, og jeg vil fejre den kærlighed nu”, siger brudepige Christina Karas til The Sun.

Brudepigen tog billeder af brylluppet, og de viser virkelig Heathers livsglæde og den kærlighed parret oplevede, omend bare for et flygtigt øjeblik.

Ifølge The Sun offentliggjorde Christina billederne på Facebook med følgende tekst:

“Med brystkræft i hele kroppen samlede den ustoppelige Heather Lindsey alle sine kræfter til en sidste handling – at blive gift med Dave Mosher i hospitalets kapel.

Omgivet af en ekstraordinær familie, venner, de mange læger og hospitalspersonale, som tog sig af hende, sov Heather ind mindre end 24 timer senere.”

Sikke et smukt bevis på kærlighed, og Heather lærer os alle noget vigtigt: Vi må aldrig være bange for at elske og aldrig være bange for at leve fuldt ud i den tid, vi har her på jorden!

Hunden keder sig helt alene i haven, men har fundet en udspekuleret metode til at få selskab

Det ligner en helt almindelig bjergside, men få sekunder senere ændres landskabet pludselig

Familien lukker hundene ind til fuglen, men se nu papegøjens uventede reaktion

13 katte som er endt i problemer og fortryder deres beslutinger i livet

Syv interessante fakta om “Dirty Dancing”, som du aldrig har hørt før

15 magiske billeder af voksne som har genskabt deres babybilleder