Mikael erklærer krig mod PostNord – smed pakke væk til en værdi af 15.600 kroner

Mikael erklærer krig mod PostNord – smed pakke væk til en værdi af 15.600 kroner

onsdag, 11 oktober 2017

Utilfredsheden med PostNord virker til at vokse sig større og større, ikke kun i Danmark men også i Sverige, hvor postvirksomheden har hovedkvarter.

Svenske Mikael Hjörnhede er mildt sagt utilfreds med PostNord, eftersom de har mistet en meget værdifuld pakke.

Som en flittig bruger af PostNords tjenester, har han desværre oplevet, at de har svært ved at leve op til forventningerne. Til den svenske avis Expressen fortæller han, at han i løbet af det seneste år har bestilt seks pakker over nettet, som PostNord på en eller anden måde har haft problemer med at levere.

PostNord / Peter Phillips

Men det er Mikaels seneste indkøb, som har fået ham til at se rødt.

– – Men det værste begyndte egentlig i sommers, da jeg bestilte to telefoner fra Tyskland. Da de blev sendt, gik det rigtig godt, og man kunne næsten følge pakkernes rejse gennem Tyskland minut for minut, fortæller han til Expressen.

Hvad der begyndte godt, udviklede sig dog problematisk, så snart pakkerne kom i PostNords varetægt.

Mikael havde fået en forventet leveringsdato, og for at kunne tage imod telefonerne valgte han at arbejde hjemmefra. Derfor blev han også overrasket, da han modtog en sms fra PostNord, hvor der stod, at de ikke var i stand til at levere pakkerne, eftersom han ikke var hjemme.

Mikael er overbevist om, at PostNord slet ikke leverede post på hans vej den dag, da han havde siddet ved vinduet og kigget ud, mens han arbejdede.

I stedet var han nødt til at hente pakken på det nærmeste posthus, men han var kun i stand til at hente én af telefonerne. Han fik fortalt, at han kunne hente den anden pakke et par dage senere.

Derfor er det ikke ligefrem en overraskelse, at Mikael efterhånden har mistet tålmodigheden og tilliden til PostNord, men det var den sidste bestilling, som fik bægeret til at flyde over.

Mikael havde bestilt to cykler fra en hjemmeside i Tyskland til en værdi af 7.800 kroner stykket. Med andre ord to pakker, som man virkelig håber ikke forsvinder i systemet.

Og endnu en gang sad han tålmodigt derhjemme og ventede, og havde sågar sat en lille seddel på postkassen med instruktioner om, hvor han boede og et løfte om at byde på kaffe, hvis PostNord leverede hans pakker.

Men der kom ingen pakker, og han modtog endnu engang en besked fra PostNord om, at han ikke var hjemme.

– De må have sat det i system for at købe tid. I stedet blev jeg bedt om at afhente pakken på posthuset.

Men da han besøgte posthuset, indså han hurtigt, at der var noget helt galt. For hvad der skulle have været to cykler, var pludselig bare to pedaler.

PostNord lovede at undersøge, hvad der var sket med pakkerne, men få dage senere kontaktede de Mikael og fortalte ham, at de ikke havde begået fejl. Derfor valgte Mikael at kontakte producenten, men de kunne ikke gøre noget, da pakken allerede var blevet afhentet.

Efter mange henvendelser har PostNord nu valgt at undersøge sagen nærmere, men pakkerne er stadig sporløst forsvundet.

– Så her står vi nu. Der er snart gået halvanden måned, og jeg har mistet 15.600 kroner. Hvis det kun havde været 300 kroner, havde jeg nok været ligeglad, men jeg skal enten have mine cykler eller pengene tilbage, siger han til Expressen.

Mikael er fast besluttet på at få sine cykler tilbage.

– Jeg har meget fritid, meget vilje og er ret god til at være hård. Jeg vil føre krig her og nu, og nægter at give mig. Det bliver en personlig kamp.

Har du mistet tiltroen til PostNord, eller vælger du at få dine pakker leveret af andre aktører?

Manden lukker 11.000 liter vand ud i reservatet hver dag – nu hyldes han som en helt verden over

Louise fik 18 uprovokerede aborter på 16 år – da lægerne endelig opdagede fejlen, fik hun en sidste chance

Hævnen: Krybskytter var ikke forberedt, da næsehornet gik til angreb

Romeo var for grim til at blive elsket – men se han nu, han er jo for nuttet!

Alle chokeres da han forlader bruden ved alteret – begynder at grine da de ser, hvad han skal

Hun stoppes af politiet mistænkt for spirituskørsel, da hun vender sig om får hun sit livs overraskelse