Hun bliver gravid for anden gang – forstår intet, da hendes første barn ikke er født endnu

Kate Hill troede, at hun ikke kunne blive gravid, eftersom hun havde fået PCOS, Polycystisk ovariesyndrom, som ifølge Sundhed.dk er den mest almindelige hormonelle lidelse hos kvinder i den fødedygtige alder.

Kate fik foretaget en hormonbehandling, hvorefter hun og hendes mand Peter håbede, at behandlingen ville hjælpe hende i deres forsøg på at få børn, skriver The Sun.

The parent bible

Men så skete der noget, som ingen have forventet. Kate blev gravid med tvillinger, men der er noget særligt over de to børn, eftersom der er 10 dage mellem tvillingerne Charlotte og Olivia Hill.

The parent bible

Normalt får man ikke ægløsning, efter man er blevet gravid, men grundet Kates sygdom og behandlinger fik hun ægløsning igen et par dage senere. Kate og hendes mand havde kun haft ubeskyttet sex én gang, men sædcellerne havde overlevet i hende i hele 10 dage, og ved den anden ægløsning blev det æg også befrugtet.

AU news

Da Charlotte og Olivia blev født, var de ikke lige store, og de havde også forskellige blodtyper.

Normalt udvikles tvillinger, når to æg frigives samtidigt under ægløsning, eller et æg deles til to fostre. Hændelsen er så sjælden, at man i dag kun har registreret en håndfuld lignende tilfælde.

Efter forældrene var kommet sig over chokket, var de overlykkelige over velsignelsen, eftersom de i begyndelsen slet ikke var klar over, om de kunne få børn.

Det er fantastisk, at noget som dette kan ske! Vi ønsker Kate og Peter tillykke med deres familieforøgelse.