Han blev rædselsslagen da ‘kamphunden’ løb hen mod barnet – men det øjeblik ændrede alt

Vi har alle fordomme mod andre – Greg Heynen havde det selv mod sin kones hund, Zack. Denne smukke historie er et glimrende eksempel på, hvordan vores fordomme kan ændre sig.

Greg fortæller selv om sin oplevelse:

“Min kone og jeg havde hver sin hund, da vi mødte hinanden. Hendes hund, Zack, hadede mig fra første gang, jeg mødte den. Han var en såkaldt “kamphund”, en krydsning mellem en pitbull og labrador, og jeg havde, som så mange andre, en masse fordomme mod den slags hunde.”

Da vi fik at vide, at vi skulle have et barn, sagde jeg til min kone, at hvis hunden viser nogen form for aggression mod vores datter, så skal vi skille os af med ham.

Da vi kom hjem fra sygehuset, lod vi begge hunde snuse til hende, mens hun stadigvæk sad i sin autostol. Begge hunde viftede lykkeligt med deres haler, og jeg måtte trække Zack væk, da han ikke ville stoppe med at slikke vores datter. Han blev hurtigt min datters beskytter, og når hun lå på et tæppe på gulvet, havde han altid en pote på tæppet.”

Imgur

Imgur

Zack elskede min datter sindssygt meget, og da hun blev lidt ældre, fulgte han hende altid ind i seng og sov hos hende hele natten. Han vidste på en eller anden måde hvornår det var på tide at gå ovenpå for at sove, og ventede ved foden af trappen for at følge vores datter op af trappen.”

Den værste dag i vores liv var, da Zack blev forgiftet efter at have spist nogle giftige bær. At se min datter sige farvel til ham, da han lå ubevægelig på køkkengulvet, bristede vores hjerter.

Klokken otte selv samme aften gik min datter, som sædvanligt, op ad trappen til sit soveværelse. Vi vidste alle tre, hvad der nu skulle ske. Efter at have tilbragt alle nætter sammen i de sidste fem år, havde hun ikke længere Zack til at passe på sig. Hun kiggede på mig og min kone med et blik fyldt af rædsel og sorg.

I det øjeblik rejste min hund, Sam, sig op. Han elskede også min datter dybt, men var havnet i Zacks skygge i hendes første fem leveår. Han gik hen til hende, trykkede sit hoved mod hende, og satte herefter en pote på det første trappetrin.

I de efterfølgende seks år, indtil Sams liv også sluttede, ventede han hver aften på min datter ved foden af trappen.

Det vi alle kan lære af denne smukke historie er, at man skal ikke skue hunden på hårene. Vi skal heller ikke undervurdere dyrs evne til at elske og altid være der, når vi har mest brug for dem.

Du må meget gerne dele denne historie med dine venner på Facebook!

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *