Søstrene blev mobbet grundet deres ildelugtende hår, men får deres hævn 15 år senere

Mellem årene 1845 og 1865 blev der født otte søskende i familien Sutherland, der boede i den amerikanske stat New York: Sarah, Victoria, Isabella, Grace, Naomi, Dora, Mary og deres bror Charlie.

De otte søskende boede med deres mor og far på en kalkungård under de fattigste levevilkår. Familien havde svært ved at få det hele til at fungere rent økonomisk, men fattigdommen til trods havde moderen en stor stolthed i livet – sine syv døtre og deres lange, flotte hår.

Moderen gjorde det til sin mission at pleje og stimulere hårvæksten, og plejede således at smøre pigernes hår ind med en hemmelig salve. Det gjorde håret både pænt og længere, men salven lugtede forfærdeligt. Stanken var så uudholdelig, at søstrene valgte at holde sig indendøre for at undgå at blive mobbet af de andre børn.

Men moderens hemmelige savle virkede. Pigernes hår var nu mellem 1,5 til 2,1 meter langt!

Pigernes far, Fletcher Sutherland, arbejdede som præst, og døtrene plejede at synge kor under hans gudstjenester. Men faderen fandt hurtigt ud af, at kirkegængerne var mere fortryllet af døtrenes i alt 11,5 meter lange hår end af Guds ord. Han så derfor en mulighed for at den fattige familie kunne tjene lidt ekstra penge ved at turnere rundt på landet for at fremvise pigernes lange hår.

De skønsyngende søstre med deres lange hår blev hurtigt en stor succes, og i 1880 fik de også muligheden for at optræde på Broadway. Søstrenes kendetegn gjorde, at de ikke kunne gå på gaden uden at blive genkendt!

Deres store gennembrud kom dog først, efter faderen i 1884 underskrev en kontrakt med det berømte cirkus Barnum § Bailey. Folk fra hele landet kom valfartende for at se “verdens syv vindundere”, som de så smukt blev kaldet.

Døtrenes succes gjorde, at Fletcher fik en genial idé. Han ville begynde at sælge hårprodukter. I slutningen af 1800-tallet havde familien Sutherland solgt mere end 2,5 millioner hårsalver, og familien var ikke længere fattige!

Sutherland-søstrene blev sammen med deres far ganske velhavende, og efter faderens død forvandlede de den engang så faldefærdige kalkungård om til en smuk herregård. Selvom de udadtil var ydmyge og venlige præstedøtre, foregik der en masse, når rampelyset blev slukket. Stoffer, jalousi, kærlighedsaffærer afløste hinanden, og i starten af 1920’erne blev søstrenes og deres lange hår anset som værende umoderne.

I 1938 brændte det smukke hus ned til jorden, og de overlevende søstre var nødt til at leve resten af deres liv i fattigdom – ligesom i begyndelsen af deres liv.

Selvom historien om familien Sutherland endte tragisk, kan man lære af deres fejl. Det eneste der er tilbage af de syv Sutherland-søstre er de mange billeder af deres imponerende bølgede hår, som stadig er lige så forbløffende i dag, som det var i søstrenes velmagtsdage.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *