Kvinden efterlod 35 killinger til at dø i en mørk skov – nu hyldes dommeren for straffen, han gav hende

En amerikansk dommer er blevet lidt af en berømthed, eftersom han uddeler straffe, der matcher forbrydelserne.

I den amerikanske by Painesville i staten Ohio er den lokale dommer Michael Cicconetti efterhånden ved at blive lidt at en berømthed.

Den aldrende dommer har det nemlig med at finde på både kreative og ofte meget opsigtsvækkende domsafsigelser, som ikke altid inkluderer fængselsstraffe.

Til gengæld har de til formål at matche den forbrydelse, som den dømte straffes for, skriver Devourable.com.

Derfor var det også en meget utraditionel – men alligevel rammende – domsafsigelse, som dommer Cicconetti for nylig præsenterede for kvinden Michelle M. Murray.

Murray var nemlig blevet kendt skyldig i at have efterladt 35 kattekillinger til at dø i en mørk skov en frysende november-nat sidste år.

Da skovbetjente efterfølgende fandt killingerne, var ni af dem døde af kulde. Efterfølgende lykkes det myndighederne at finde frem til Michelle M. Murray, der senere indrømmede sin handling.

Derfor præsenterede Michael Cicconetti den skyldige Murray for et særpræget tilbud: Enten kunne hun vælge at komme tre måneder i fængsel eller nøjes med 14 dage i fængsel.

Hvis hun valgte den sidste mulighed, ville dette dog betyde, at hun skulle tilbringe 15 dage i husarrest samt betale 3.200 dollars (cirka 17.000 kroner) til dyrevelfærdsorganisationen ’Humane Society’ samt 500 dollars (cirka 2.600 kroner) til betjentene, som fandt og efterfølgende tog sig af killingerne.

Sidst men ikke mindst forlangte dommer Cicconetti, at Michelle M. Murray – ligesom killingerne – skulle tvinges til at overnatte en enkelt nat alene i en mørk skov. Uden mad og ekstra tøj. Den hårde men retfærdige dommer accepterede dog, at Murray måtte tænde et mål, så hun ikke frøs ihjel.

Men Michelle M. Murray er ikke den eneste dyremishandler, der er blevet præsenteret for én af dommer Cicconettis kreative staffe.

For nylig var kvinden Alyssa Morrow nemlig i retten for at have efterladt sin hund, alene hjemme i en hel uge. Ingen havde i det tidsrum set efter hunden, der var overladt til sig selv i et beskidt og ildelugtende hus.

“Måske burde du få en idé om, hvordan det var”, sagde Cicconetti, der efterfølgende afsagde sin usædvanlige dom. “Du skal leve ligesom hunden og for at gøre det, vil jeg have, at du skal tage hen til den lokale losseplads, hvor de skal finde det mest stinkende, ulækre, gudsforladte sted, hvor du skal sidde i otte timer og tænke over, hvad du har gjort mod hunden. Og hvis du brækker dig, så brækker du dig”, lød det meget klart fra Michael Cicconetti.

Den særprægede dommer har blandt andet også dømt en 18-årig kvinde for at have kørt i taxi 48 kilometer, hvorefter hun valgte at stikke af fra regningen.

Dommerens alternative dom til kvinden lød, at hun enten kunne få 30 dage i fængsel eller gå en 48 kilometer lang tur, hvilket var svarende til den distance, hun havde kørt “gratis” i taxi.

Hvad mener du om straffene? Burde vi indføre noget lignende i Danmark? Giv din mening til kende i kommentarfeltet og del artiklen, hvis du mener, at gerningsmændende fik som fortjent.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *